Udgivet i

Holder nytårskur hos Dansk Aktionærforening

For 4. år i træk holder aktier-og-investering.dk nytårskur hos Dansk Aktionærforenings lokalafdeling DAF-Nordsjælland tirsdag den 4. januar kl. 19.00. I 2020 deltog ca. 130 personer fysisk i nytårskuren. Denne gang vil det igen være et Zoommøde grundet Coronavirus.

I Del 1 tager vi en tur op i helikopteren, og Peter giver i sit perspektiv  “det store overblik”, sit bud på, hvilke faktorer der præger makro- og aktiemarkederne, samt hvilke udfordringer vi står med, og dermed hvad potentialet er for aktiemarkederne i 2022 og de kommende år.

Efter pausen vil Peter i Del 2 sætte fokus på danske Large- Mid- og Smallcap aktier. Hvad er det for tematiske forhold, der gør sig gældende her, og som ventes at præge 2022, og hvilke aktier kan forventes at have modvind eller medvind af dette, og er der nogle aktier, som kunne være specielt interessante og måske have mere potentiale end andre. Der bliver noget for enhver smag med en blanding af små og store danske selskaber, og du har naturligvis mulighed for at stille spørgsmål til de gennemgåede selskaber og om de danske selskaber, som har din særlige interesse.

Læs mere om mødet her, som koster 50 kr. for medlemmer af Dansk Aktionærforening. Er man ikke medlem af Dansk Aktionærforening er prisen 75 kr.

Læs om kampagnetilbuddetKun 100 kr./måned i 3 måneder