aktier-og-investering.dk lancerer modelporteføljen Fundamental, og har nu 3 porteføljer.
Efter lanceringen af modelporteføljen Fundamental har abonnenter nu mulighed for at følge 3 aktieporteføljer: “Rigtige penge”. Samt to modelporteføljer: “Teknisk aktieanalyse” og “Fundamental aktieanalyse”, udtaler stifter og direktør fra aktier-og-investering.dk Peter Ejdesgaard Jeppesen.
Om porteføljerne
“Rigtige penge” er Peter Jeppesens egen aktieportefølje. Her investeres der udelukkende i danske aktier. Selve aktieudvælgelsen er en kombination af “Den tekniske algoritme” og “Fundamental aktieanalyse” samt en tematisk tilgang for året. Under er min personlige aktiestrategi, som også kan læses af abonnenter. Investeringsgraden kan svinge hen over året.
“Den tekniske algoritme” er en modelportefølje, hvor det er vores aktierobot, som har kørt siden 2011, der udvælger danske aktier baseret på vores aktieanbefalinger. Dernæst sættes der en investeringsgrad i modelporteføljen via vores Aktiebarometer. Temaet i “Den tekniske algoritme” er momentum og langsigtede cykliske udsving samt at undgå store tab på aktier.
“Fundamental aktieanalyse” er en modelportefølje, der tager udgangspunkt i vores danske aktieanbefalinger, samt vores lister over kvalitetsaktier og vores lister over langsigtede vinderaktier. Her er udgangspunkt for aktieudvælgelsen udelukkende fundamental. Der vil være en tematisk tilgang for året og udgangspunktet er at være 100% investeret i modelporteføljen det meste af tiden, samt at foretage få aktiehandler hen over året.
Investering i aktier og modelporteføljer
“At følge en modelportefølje kan være en nem og klog måde at investerer i aktier”, udtaler stifter og direktør i aktier-og-investering.dk Peter Ejdesgaard Jeppesen. Selv at investere i aktier kræver tid og faglighed, hvis man selv vil være den som udvælger aktier til sin portefølje. Dernæst bør der løbende foretages evalueringer og tilpasninger.
Det er relativt nemt at følge en modelportefølje og at lave en kopi af vores modelportefølje Fundamental, men du bør have en passende faglighed og tid til som minimum at læse vores Aktiemagasin, og forståelse for hvordan man håndterer risiko, samt hvad din risikoprofil er. Med modelporteføljen Fundamental får du et markant anderledes og meget mere stockpicking orienteret produkt end ved fx et bankprodukt eller ved køb af investeringsforeninger.
Modelporteføljer som alternativ til banken
Derfor kan en modelportefølje også være et godt alternativ til bankernes investeringspuljer eller bankernes investeringsforeninger. Samt et godt alternativ til bankernes Private Banking koncepter. Der kan være perioder, hvor man bør være mere opmærksom på, hvad der sker på aktiemarkederne, og hvor man måske havde håbet eller forventet at ens bank havde være mere aktiv i sin forvaltning. Med en modelportefølje får man mere “Hands on”.
Sådan en periode har vi lige haft. Obligationer har været en katastrofal dårlig investering i 2022. I mange traditionelle bankpuljer er netop obligationer den sikre del, men i 2022 har mange bankkunder set deres formuer skrumpe meget mere end de havde ventet eller forestillet sig. Uden at bankerne aktivt gjorde noget ved problemet. Var man en aktieinvestor med mere Hands on, havde det i højere grad været muligt selv at gøre noget aktivt.